Phone number +45 25 16 82 25   |   Order now – we ship tomorrow

Phone number +45 25 16 82 25
Order now – we ship tomorrow

Kom godt igang

At montere Click’n Tile er faktisk nemmere end at tapesere. Men hvis du er det mindste i tvivl eller vil sikre dige det bedste resultat, har vi lavet følgende instruktioner suppleret med videoer.

Yderligere hjælp kan findes her:

FAQ

Hjælp fra håndværker

Har du brug for hjælp med at opsætte montagepladen, så kontakt os, og vi vil så finde en løsning.

Opsætning af montageplade

1.

Resultatet bliver ikke bedre end underlaget, hvorpå montagepladen er pålimet. Derfor bedes du, inden du påbegynder pålimning, at tilsikre, at fladen er “bærende”, hvilket betyder, at den ikke smitter af, og at der er løssiddende elementer. Hvis puds eller spartel smitter af, skal du inden opsætning påføre pudsgrunder eller microdispers, hvilket er en væskeformet lim.

2.

Start med at planlægge væggen både vandret og lodret med et vaterpas eller 3D laser.

3.

Påfør klæbemiddelet med en malerrulle eller en 1 mm PPE tandspartel. Sørg for, at limen er fordelt ens på væggen. Du kan flytte monteringspladerne i klæbemidlet i ca. 30 minutter, før limen begynder at binde. Rengøring af tandspartel er meget nemt. Du skal blot lade limen tørre, og når den er tør kan den blot trækkes af. Du kan eventuelt se i efterfølgende film.

4.

Start montering af montagepladen i toppen og rul montagepladen ned. Det er vigtigt, at der ikke er luftbobler imellem væggen og montagepladen.

5.

Tag dig tid til at montere den første plade og sørg for, at den er i niveau både vandret og lodret.

6.

Hvis monteringen er over en køkkenbordplade, så vær sikker på at fliserne sidder ca 0,5 mm over bordpladen.

7.

Når den er på plads, påtrykkes den jævnt til væggen med hænderne.

8.

Med den første plade påført i perfekt vinkel, er det så meget lettere at anvende de næste plader på samme niveau. Det er vigtigt at sikre, at den næste plade er på niveau. Dette gøres ved at placere fliser på begge sider af de to monteringsplader (en flise i toppen og en flise i bunden). Det sikrer den rigtige afstand mellem monteringspladerne.

9.

Når monteringspladen er monteret, så kan du montere fliserne. Fordelen ved at gøre det før limen er tør, er, at du så har mulighed for at foretage mindre justeringer af monteringspladen.

Fra start til slut

I vedlagte video har du mulighed for at se hvordan monteringen finder sted.

Hos Click’n Tile er det en mrækesag at du får et godt resultat, så hvis du har spørgsmål, så bedes du sende en e-mail til Lth@clickntile.com.

Udskiftning af flise

Du kan altid afmontere alle fliser ved hjælp af sugekoppen ved blot at placere den i midten af ​​fliserne, vride i det sorte håndtag og trække forsigtigt mod dig selv.

Så nemt er det at afmontere en flise.

Tilpasning af fliser

Hvis du har et areal som påkræver at fliserne tilpasses, skal du starte med at montere fliserne i midten (center) og herefter arbejde dig udaf. De fliser som skal tilpasses kan skæres med en fin sav. En rundsav kan også bruges. Det perfekte resultat opnås ved at slibe den afskårene flade med fint sandpapir. 

Endeprofil

Hvis du ikke er tilfreds med afslutningen på fliserne, har du mulighed for at montere en afslutningsskinne som fåes i messing eller rustfristål. Denne afslutningsskinne skal monteres samtidig med at man pålimer monteringspladen, da “flappen” skal limes imellem væg og monteringspladen.

Hvad skal man bruge

At komme i gang er ganske let, du skal blot bruge følgende ting

  • Bagplade – som findes i størrelse 1800-600 mm – og som kan købes på denne hjemmeside.
  • Lim specielt til dette formål – man skal bruge ca. 0,5 – 1 liter per m2 og som kan købes på denne hjemmeside i en 2,5 liter udgave.
  • Kunststoffliser – findes i størrelsen 10×10, og der skal derfor bruges 100 stk til hver m2, og disse kan ligeledes købes på denne hjemmeside.
  • Malerrulle eller tandspartel – dette bedes du købe hos din lokale farvehandel.